Verdensungdomsfestival 2017
  • Space
  • Space
    Anbefalet af FN's ungeudsending, Ahmad Al-Hindawi
  • Space
    Det største ungdomsevent i årtier!
  • Space
    Verdens progressive ungdom samles i Sotji i 2017
  • Space
    9 dage med progressiv politik, kultur og sport

Verdensungdomsfestival 2017

Det forventes, at mere end 30.000 unge fra over 140 lande deltager i Verdensungdomsfestival 2017, der kommer til at finde sted i den nyligt olympiske værtsby Sotji fra d. 14.-22. oktober 2017. Begivenheden arrangeres af World Federation of Democratic Youth (WFDY), der siden 1947 har været anerkendt NGO af de Forenede Nationer (FN).

Verdensungdomsfestivalen er en bevægelse, der blev født i lyset af folkets sejr over fascismen ved afslutningen af anden verdenskrig. Fascisme og fundamentalisme er desværre igen i dag på fremtog i flere lande og truer voldsomt disse landes integritet. Samtidigt er det beskæmmende, at ikke engang fortidens kolonialisme ophørt i det 21. århundrede, særligt tydeligt i Vestsahara, hvor befolkningen og ungdommen til stadighed forsøger at opråbe verden om hjælp og befrielse fra den marokkanske besættelse. Helt generelt har den finansielle globalisering og den stadig svagere regulering af de kapitalistiske markeder medført, at klodens samfund bliver stadig mere desintegrerende for ungdommen i alle aspekter af livet. I mange lande oplever unge tiltagende overtrædelser og angreb mod deres rettigheder til uddannelse, arbejde, bolig, sundhed og kulturliv.

Den internationale solidaritet mellem unge og studerende er den flamme, der oplyser og leder Verdensungdomsfestivalen, som den har gjort det siden 1947. I denne flamme forener verdens unge deres opråb og kampe imod fascisme, kolonialisme, krig og diskrimination. I denne flamme stiller verdens unge krav om varig fred, solidaritet, lighed og social retfærdighed. På den baggrund opfordrer vi alle unge på den danske venstrefløj til at tage del i vores fælles kamp ved at tage med på Verdensungdomsfestival 2017.

En oplevelse for livet...

Tilmeld dig nu!

Verdensungdomsfestival 2017 bliver det største internationale ungdomsevent i årtier. Tilmeld dig senest d. 14. maj. Styrk den internationale solidaritet!